Carl W. Reis A/S får seks nye PV5 Cargo fra Jørgen Hansen Biler

Den lokale Esbjerg-virksomhed Carl W. Reis A/S har netop fået leveret seks nye Kia PV5 Cargo fra Jørgen Hansen Biler A/S’ afdeling i Esbjerg. Med leveringen tager virksomheden et vigtigt skridt mod en grønnere bilflåde – i tæt samarbejde med Jørgen Hansen Biler.
d. 2. marts 2026
Jørgen Hansen Biler leverer 6 Kia PV5 Cargo til Carl W. Reis A/S

En gennemtænkt investering

Carl W. Reis A/S har været en del af erhvervslivet i Esbjerg siden 1952, og beslutningen om at skifte til el-varebiler er ikke taget over natten.

Ifølge medejer Kristian Hingebjerg er der regnet grundigt på tingene:
Vi gennemgik hele økonomien – leasing, brændstof, service og vedligehold. Sammenlignet med vores gamle dieselvarevogne kan vi se, at det faktisk hænger rigtig godt sammen. Det giver mening både økonomisk og miljømæssigt.

Medejer Thomas Rasmussen supplerer:
Det er vigtigt for os, at det ikke kun er en grøn beslutning – det skal også give mening for forretningen. Og det synes vi, det gør her.

 

God rådgivning gjorde forskellen

Hos Carl W. Reis A/S fremhæver de især samarbejdet med Jørgen Hansen Biler som en vigtig del af processen.

Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Poul Ordell fra Jørgen Hansen Biler. Han har været god til at sætte sig ind i vores behov og rådgive os, så vi endte med den løsning, der passer bedst til vores hverdag,” lyder det fra ledelsen.

Den tætte dialog har været afgørende for, at overgangen til el-varebiler er blevet både tryg og vellykket.

Jørgen Hansen Biler leverer 6 Kia PV5 Cargo til Carl W. Reis A/S

Bæredygtighed, der giver mening

For virksomheden handler skiftet ikke kun om økonomi – men også om ansvar.

Medejer Dorte Reis siger:
Det betyder meget for os at kunne reducere vores CO₂-aftryk. Vi glæder os til at se effekten i vores bæredygtighedsrapport – og det er også noget, både medarbejdere og kunder lægger mærke til.

Hun peger også på signalværdien:
Vi er synlige i lokalområdet hver dag. Når vi nu kører el, viser vi, at vi tager ansvar – og forhåbentlig kan det inspirere andre.

 

Klar til fremtiden

Med leveringen af de seks nye Kia PV5 Cargo har Carl W. Reis A/S taget endnu et skridt ind i en mere bæredygtig fremtid – med Jørgen Hansen Biler som samarbejdspartner.

Det er et godt eksempel på, hvordan den grønne omstilling kan fungere i praksis, når den rigtige løsning og rådgivning er på plads.