Søg job hos os
Job hos Jørgen Hansen Biler A/S
Vi er en forretning i konstant udvikling, med afdelinger i både Skærbæk og Esbjerg, og vi stræber altid efter at være nummer ét. Det kræver et stærkt team – og hos os er der plads til alle, uanset om du er lærling, funktionær, timelønnet eller fleksjobber. Kunne du tænke dig at blive en del af holdet? Hold øje med siden her, hvor vi løbende slår ledige stillinger op.
Esbjerg:
Salgsmedhjælper søges til vores afdeling i Esbjerg
Har du interesse for biler og lyst til at arbejde med mennesker? Så har vi et spændende deltids-/studiejob til dig!
Vi har travlt og søger derfor en engageret og serviceminded salgsmedhjælper til vores bilforretning i Esbjerg. Du får mulighed for at blive en del af bilbranchen og arbejde i et dynamisk og kundevendt miljø, hvor ingen søndag er ens.
Om jobbet
Vi holder åbent hver søndag fra kl. 11.00 til 16.00, og vi har brug for din hjælp i dette tidsrum cirka hver anden weekend. I forbindelse med travlhed i hverdagen, åbent hus, events og andre arrangementer kan der også være behov for assistance på andre dage og tidspunkter.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Tage imod og byde kunder velkommen i butikken
- Hjælpe kunder med at komme ud og prøvekøre biler
- Sørge for, at butikken fremstår ren, pæn og præsentabel
- Køre biler på plads og sikre, at de står rene og klar
- Løse ad hoc-opgaver efter behov
Hvem er du?
Du kan være studerende eller på jagt efter et deltidsjob. Det vigtigste er at du er smilende, fleksibel og har gå-på-mod.
Vi forestiller os, at du:
- Er imødekommende og serviceminded
- Har interesse for biler og lyst til at lære mere
- Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Har kørekort (kategori B)
Ved interesse eller spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte vores salgsleder i Esbjerg Jeppe Løvenborg Beck på telefon 29 95 60 03 eller mail jlb@jh-biler.dk
Ansøgninger sendes til jlb@jh-biler.dk med “Salgsmedhjælper” i emnefeltet.

Skærbæk:
Karrosserilærling søges – bliv en del af holdet i Skærbæk
Hos Jørgen Hansen Biler A/S i Skærbæk har vi travlt. Ikke bare i perioder – men stabilt.
Derfor søger vi en karrosserilærling, som vil lære faget fra bunden og blive en del af et værksted, hvor kvalitet, faglighed og godt humør går hånd i hånd.
Vi vil levere håndværk fra øverste hylde. Og det kræver de rigtige folk.
Vi søger dig, hvis du er…
…en lærling, der brænder for biler. En, der ikke nøjes med at kigge, men vil skrue, rette, tilpasse og skabe synlige resultater.
En, der ønsker den perfekte blanding af mekaniker- og smedearbejde.
Hos os får du ansvar. Du får lov at arbejde med bilerne. Og du bliver en del af et team, hvor der er kort vej fra lærling til mester – og altid plads til spørgsmål.
Hvad kan du forvente hos os?
- En læreplads med ægte hands-on erfaring
- Oplæring af erfarne fagfolk, der tager din udvikling seriøst
- Reparation og opretning af større og mindre karosseriskader
- Montering af træk og andre montageopgaver
- Ombygning af biler
- Klargøring til lak og finish
- Et værksted, hvor vi gør en dyd ud af at levere et ordentligt resultat
- Et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden
- Mulighed for fast job, når svendebrevet er i hus
Hvem er du?
Du kan være helt i starten af din karriere. Det vigtigste er, at du vil dit håndværk.
Vi forestiller os, at du:
- Har gennemført grundforløbet
- Har en ægte interesse for biler og karrosseriarbejde
- Kan lide at se et konkret resultat af dit arbejde
- Er mødestabil og tager ansvar – også når det går stærkt
- Har lyst til at lære og udvikle dig hver dag
- Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde
Er du klar til næste skridt?
Send din ansøgning og CV – eller ring, hvis du vil høre mere.
Værkfører Tobias Nicolaisen
7375 0035
tobas@jh-biler.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – hvis du vil være med til at bibeholde vores værksted blandt branchens bedste.

Esbjerg:
Mekaniker søges – bliv en del af holdet i Esbjerg
Hos Jørgen Hansen Biler A/S i Esbjerg har vi travlt. Ikke bare i perioder – men stabilt. Derfor bygger vi videre på et i forvejen stærkt værkstedsteam.
Vi vil være blandt de bedste. Og det kræver de rigtige folk.
Vi søger dig, hvis du er…
…en mekaniker, der tager sit fag seriøst. En, der vil udvikle sig. En, der har lyst til at arbejde i et moderne set-up med styr på tingene.
Vi er autoriseret værksted for Kia og MG, og vi arbejder målrettet med specialisering – især inden for elbiler, fejlfinding og avanceret diagnosticering.
Hos os får du ansvar. Og du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen.
Hvad kan du forvente hos os?
- Mulighed for at blive tekniker med speciale i el og avanceret fejlfinding
- Et moderne værksted med digitale arbejdsgange
- Specialisering i Kia og MG – elbiler i front på teknologi
- Medindflydelse på opgaver og din egen udvikling
- Et stærkt team, hvor vi løfter i flok
- Løn efter kvalifikationer og indsats
- En arbejdsplads med struktur og ambitioner
Hvem er du?
Du kan være erfaren mekaniker eller ny i faget. Det vigtigste er, at du vil noget med dit håndværk.
Vi forestiller os, at du:
- Er udlært mekaniker
- Tager ansvar for dine opgaver
- Har interesse for ny teknologi
- Vil arbejde i et professionelt miljø med højt humør
- Elsker kvalitet og samarbejde
Er du klar til næste skridt?
Send din ansøgning og CV – eller ring, hvis du vil høre mere.
Servicechef Louise Frost
76 12 15 08
lf@jh-biler.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – hvis du vil være med til at bibeholde vores værksted blandt branchens bedste.

Esbjerg/Skærbæk:
Vi søger branchens bedste mekaniker. Er det dig?
Er du mekaniker med ambitioner eller lærling med potentiale?
Hos Jørgen Hansen Biler A/S har vi travlt – og det er ikke bare noget, vi siger.
Hvad er det, vi gerne vil?
Vi er i gang med at bygge videre på et allerede stærkt hold. To værksteder og et team, hvor kvalitet, udvikling og fællesskab går hånd i hånd. Vi vil være bedst og vi vil have de bedste med.
Hos os får lov til at tage ansvar, udvikle dig og sætte dit præg på hverdagen.
Hvad kan du forvente hos os?
- Mulighed for at blive tekniker med speciale i el, fejlfinding og avanceret diagnosticering
- Et moderne værksted med digitale arbejdsgange og professionelt set-up
- Specialisering inden for Kia og MG – elbiler i front på teknologi
- Medindflydelse på opgaver, struktur og din egen udvikling
- Et stærkt team, hvor vi løfter i flok og holder tonen ordentlig
- Løn efter kvalifikationer – og efter det, du bidrager med
- En arbejdsplads med styr på tingene, struktur og ambitioner
Hvem er du?
Du kan være ny i faget eller have mange års erfaring – det vigtigste er, at du vil noget med dit håndværk. Du tager ansvar, interesserer dig for ny teknologi og forstår, at et godt team er nøglen til en stærk arbejdsplads.
Vi forestiller os, at du:
- Er udlært mekaniker – eller lærling med drive og gåpåmod
- Tager ansvar for både dine opgaver og kollegerne omkring dig
- Har lyst til at arbejde i et professionelt og moderne set-up
- Gerne vil udvikle dig – f.eks. som tekniker med speciale i Kia eller MG
- Er nysgerrig, lærevillig og ikke bange for at tage fat
- Har respekt for kvalitet, samarbejde og godt håndværk
Lærlinge – vi har også plads til jer
Er du i gang med uddannelsen – eller står du og skal i gang?
Hos os får du ikke bare en læreplads, men en seriøs start på karrieren.
Vi giver dig:
- En grundig oplæring med støtte fra erfarne kolleger
- Mulighed for at blive en del af et stærkt og ambitiøst hold
- En hverdag, hvor du lærer noget – og bliver taget seriøst
Klar til at tage næste skridt?
Så send din ansøgning og dit CV – eller giv os et kald, hvis du vil høre mere.
Kontakt eftermarkedschef Jørgen Andersen Philipp på jap@jh-biler.dk eller +45 73 75 00 38
Vi glæder os til at høre fra dig – hvis du altså er en af dem, der vil være med til at gøre en forskel.
