Købsbetingelser

Købsbetingelser og vilkår

Generelle oplysninger
Jørgen Hansen Biler A/S

Ribevej 40
6780 Skærbæk
Danmark

Telefonnr.: +45 7475 2121
Mail: info@jh-biler.dk

CVR-nummer: 25500938

Bank
Jørgen Hansen Biler A/S har Sydjysk Sparekasse
Reg. nr.: 7686
Kontonr.:0000356115

Fragt
Bilen kan leveres med vognmand mod merbetaling, leveringstiden er ca. 4-5 arbejdsdage

Prisfejl
Hvis en pris åbenlyst er behæftet med fejl, og kunden rimeligvis burde havde indset dette, er Jørgen Hansen Biler A/S ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Klageadgang
Ønsker du som forbruger at indberette en klage i forbindelse med bilkøbet, skal henvendelsen ske til Ankenævn for biler (https://www.bilklage.dk/Forside). Dette ankenævn er et internetbaseret ankenævn for bilejere, som behandler forbrugerklager i forbindelse med køb af en bil for over 10.000 kr. eller en værksted/serviceregning over 1.500 kr.

Ankenævn for biler
Lautrupvang 2
2750 Ballerup
Telefon: 32 71 29 29

 

Salgs- og leveringsbetingelser – Biludlejning

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på leje af biler på https://www.jh-biler.dk/biludlejning/.
https://www.jh-biler.dk/biludlejning/ ejes og drives af Jørgen Hansen Biler A/S, CVR-nr. 25500938, adresse Ribevej 40, 6780 Skærbæk, tlf. 74752121 og e-mailadresse info@jh-biler.dk.

Aftalens varighed
Der er tale om dag-til-dag udlejning eller abonnementsaftale, der løber indtil den på forhånd, aftalte slutdato eller indtil evt. opsigelse undervejs i lejeperioden.

Opsigelse
Aftalen kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned.

Betaling og levering
Vi modtager betaling med: Dankort, Visa og MasterCard.
Beløbet trækkes på betalingskortet, når tjenesteydelsen iværksættes. I tilfælde af udlejning på mere end ”30” dage, kan beløbet opdeles i månedlige rater, som ved starten af en ny måned betales forud og automatisk trækkes på betalingskortet. Første rate betales på dagen for udlevering af lejebilen. Lejer eller kortholder bemyndiger udlejer til at foretage opkrævning på betalingskortet til f.eks. bøder, skader, bugsering, tab eller administrationsgebyrer, der pålægges udlejer for parkering, trafik og andre overtrædelser, som lejeren pådrager sig. Den således tildelte fuldmagt gælder også for bemyndigelsen til at opkræve betalingskortet for yderligere leje / erstatningskrav, hvis bilen returneres efter udløbet af den aftalte lejeperiode. Forsinkelse med hensyn til tilbagelevering af bilen ud over 1 time i forhold til den aftalte lejeperiode, giver udlejer krav på én dags ekstra leje ud over leje for den første dag, og derefter et krav om at blive godtgjort den aftalte dagspris så længe bilen faktisk bortskaffes og ikke er returneret af lejeren til leveringsstedet i kontraktmæssig stand. Lejers og / eller kortholderens underskrift giver udlejer bemyndigelse til at opkræve betalingskortet i overensstemmelse med ovennævnte fuldmagt. Denne adgang til kreditkortdebitering gælder også for enhver aftalt forlængelse af lejeperioden.

Ved booking af lejebilen vælges dato og klokkeslæt for udlevering af bilen på en valgt lokation.

Priserne er angivet i danske kroner.

Annullering
Personbil og Pick-ups
Annullering af reservation kan ske op til 48 timer før det aftalte afhentningstidspunkt.
Ved manglende afhentning eller for sent afbestilling opkræves et gebyr svarende til ét døgns leje.

Minibus
Annullering af reservation af minibus skal ske senest samme antal dage før det aftalte afhentningstidspunkt, tilsvarende bookingperiodens samlede antal dage.

Ved manglende afhentning eller for sent afbestilling opkræves et gebyr svarende til 50 % af samlede beløb for din ordre
Har du eksempelvis booket en minibus i 14 dage, skal annullering af reservationen ske senest 14 dage før afhentningstidspunktet.

Reklamation – Klager over tjenesteydelsen
Hvis ydelsen ikke svarer til det aftalte, kan du henvende dig til os på info@jh-biler.dk eller 74752121. Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.

Oplysning om klagemuligheder
En klage over tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@jh-biler.dk. – https://www.forbrug.dk/Klagemuligheder/Ankenaevn/Godkendte-ankenaevn

 

Tro og loveerklæring – Kørsel i strid med lov om vanvidskørsel (127)

Ved prøvekørsel, leje (herunder udlån af værkstedsbiler) og leasingaftaler

Jeg erklærer på tro og love, at jeg eller dem jeg måtte overlade køretøjet til, ikke vil køre i bilen på en sådan måde, at kørslen er i strid med lov om vanvidskørsel (L127), hvorefter politiet vil være berettiget til at beslaglægge og herefter konfiskere køretøjet. Ved min underskrift på denne tro- og loveerklæring accepterer jeg at være fuldt erstatningsansvarlig over for ejeren af denne bil, hvis jeg eller den jeg overlader bilen til, overtræder lov om vanvidskørsel. Jeg anerkender ved min underskrift at være blevet orienteret om risikoen for at blive pålagt at betale en erstatningssum til sælger på det lånte/leasede/lejede køretøjs værdi i tilfælde af, at køretøjet konfiskeres af politiet, jf. lov om vanvidskørsel.

Der gøres opmærksom på, at det fulde erstatningskrav plus renter vil blive inddrevet ved civilt søgsmål, hvis betaling ikke forfalder rettidigt. Jeg erklærer på tro- og love, at jeg ikke tidligere er straffet for vanvidskørsel eller grovere forseelser af færdselsloven, fx gentagne forseelser, forseelser, der har resulteret i frakendelse af kørekortet eller givet fængselsstraf. Jeg erklærer på tro og love, at jeg i tilfælde af konfiskation under min varetægt har betalingsevnen til at erstatte det konfiskerede køretøj enten kontant eller ved en løbende afdragsordning.

Lov om vanvidskørsel (L127)
Færdselsloven § 117 ff

Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel:

  • Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
  • Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder.
  • Særlig hensynsløs kørsel.
  • Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel over 100 km i timen.
  • Kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover.
  • Spirituskørsel med en promille over 2,00.

Du gøres opmærksom på, at kap- og væddeløbskørsel er skærpet fra bøde til fængsel. Kap- og væddeløbskørsel vil som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum tre år efter færdselsloven. Skærpelse af straffen til fængsel for de groveste hastighedsforseelser, dvs. hvor hastigheden er 200 km i timen eller derover, eller mere end 100 pct. for hurtigt, hvis hastigheden er mere end 100 km i timen.
Overtrædelserne vil desuden som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten (kørekort) i minimum tre år.

 

Fortrydelsesret – Netbutik (Køb Online)

Dit køb af bil og produkter af Jørgen Hansen Bilers Netbutik (Køb Online) er omfattet af forbrugeraftaleloven

Som køber/forbruger af vores produkter har du 14 dages fortrydelsesret. De 14 dages fortrydelsesret gælder fra udleveringen af bilen, jf. § 19, stk. 2 i forbrugeraftaleloven.

Fortrydelsen skal ske skriftligt til Jørgen Hansen Biler A/S på netbutik@jh-biler.dk og senest 14 dage efter levering af bilen. Kunden har ikke pligt til at oplyse årsagen til fortrydelsen. Ved en tilbagelevering af bilen, er kunden berettiget til at få refunderet det fulde købsbeløb herunder også de faktiske omkostninger såsom nummerplader, leveringsomkostninger, klargøring med mere. Kunden skal derfor have den fulde købesum tilbage inklusiv det fulde registreringsafgiftsbeløb forhandleren har indbetalt, hvis der er tale om en ny bil.

Man har som kunde ret til at prøvekører bilen uden fradrag i købesummen. En prøvekørsel er maks. 100 kilometer. Derover anses det som mere end en prøvekørsel, hvorfor vi som virksomhed har ret til at fradrage et rimeligt beløb for værditab, som opgøres i forbindelse med tilbagelevering. Hvis kunden har fortrudt købet af bilen, dækker kunden selv de fragtudgifter der måtte være ved, at få bilen leveret retur til virksomheden. Ved fortrydelse refunderer vi betalingen fra dig hurtigst muligt efter, at du har givet besked om, at du fortryder dit køb, dog tidligst når vi har modtaget bilen retur. Fortrydelsesretten gælder kun biler solgt privat online.

Hvis en vare er fremstillet på baggrund forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, vil der ikke være fortrydelsesret. Der vil dog stadig være fortrydelsesret, hvis fremstillingen eller tilpasningen alene baserer sig på standardvalg, f.eks. i forhold til farve, ekstraudstyr, materialevalg på sæder og lignende. Hvis der er tale om en særlig atypisk eller omfattende kombination af standardvalg kan det dog anses for et bestillingskøb, hvor der ikke er fortrydelsesret jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2

Ved indgåelse af finansieringskontrakter gælder fortrydelsesretten fra indgåelsestidspunktet. For finansieringsaftaler løber fristen fra indgåelsestidspunktet eller den dag, kunden modtager vilkårene for lånet.

Der er ikke fortrydelsesret på privatleasingaftaler efter forbrugeraftalelovens regler. Leje- og leasingaftaler (transportydelser) er specifikt undtaget fra retten til fortrydelse efter forbrugeraftalelovens fjernsalgsregler.